Velkommen til Seminardagen

Tale og tid, hvor man gennem en fast, rummelig og anerkendende kontaktvoksen giver plads til at lytte til det enkelte barn. En af måderne, anerkendelse skabes på, er ved at anvende et positivt sprog overf or barnet. Hvis et barn har trøstet et andet barn, kan du for eksempel sige: ”Du er en god ven - det var dejligt, at du trøstede X”. Du skal selvfølgelig også sætte grænser indimellem, men det kan også gøres anerkendende, så som: ”Jeg kan se, du er vred på X, men jeg vil ikke have, du slår ham”.

Når du er i dialog med barnet, er det vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser. Det forudsætter, at du er forstående og lyttende og møde barnet dér, hvor det er. Det vil sige, at du skal gribe fat i det, barnet siger, og derfra hjælpe med at sætte ord på de følelser, der for eksempel knytter sig til det, barnet taler om, ved at spørge ind. Dog bør du respektere, hvis barnet ikke ønsker at tale om det svære – det kommer ofte med tillid og tryghed.